Generalforsamling 2009

Referat af generalforsamling 17. februar 2009

Dagsorden:

  1. Valg af dirigent
  2. Formandens beretning
  3. Fremlæggelse af årsregnskab til godkendelse
  4. Fremlæggelse af budget og kontingent til godkendelse
  5. Valg af medlemmer og 2 suppleanter til bestyrelsen
  6. Valg af 2 revisorer
  7. Eventuelt

Ad 1.
Carsten Skovgaard, Archiplan blev valg som dirigent. Han konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt varslet og at generalforsamlingen hermed var beslutningsdygtig.

Ad 2.
Kim (formand) berettede om årets aktiviteter. Der henvises til Kim's beretning, som offentliggøres på hjemmesiden.

Ad 3.
Finn (revisor) gennemgik regnskabet for 2008. Regnskab, revisorernes kommentarer og budget blev omdelt. Revisorerne kommenterede bl.a. udgifter til juletræ, tilskud til Palle, annoncer, vin-gaver og porto, som alle er realiseret over budget. Der var dialog og forklaringer - og revisorernes kommentarer er taget til efterretning. Regnskabet blev godkendt.

Det blev aftalt, at der laves en oversigt over beholdning og bevægelser i vin-gave-beholdningen, så det er let at overskue, hvem der får vin - og for hvad. Samtidig noteres, at Erhverv Lystrups kapitalindskud i Lystrup Portalen på 50.000 kr. er intakt - det er dog værdisat til 0 kr., da forventningen er, at beløbet bruges til opstart af Portalen i 2009.

Endelig var der en drøftelse om udgiften til bestyrelsesmøder. Udgiften er realiseret under budget.

Ad 4.
Finn (revisor) gennemgik budgettet, der viser balance mellem forventede indtægter og udgifter i 2009. Budgettet blev godkendt med uændret medlemskontingent.

Både regnskab og budget kan ses på hjemmesiden.

Ad 5.
Kim, Steen, Henrik og Finn var på valg. Alle modtog genvalg for en to-årig periode. Der var ingen modkandidater.

Som suppleant havde bestyrelsen indstillet Thomas Bertelsen, der af forskellige årsager dog havde trukket sig. Bestyrelsen foreslog i stedet Johan Petersen, KTP Data.

Som suppleanter blev valgt Johan Petersen, KPT Data og Hanne Nippin, havearkitekt - begge for en et-årig periode.

Ad 6.
Bente Skare ønskede ikke at fortsætte som revisor. Anette Nielsen, EDC blev genvalgt og Gerda Lambertsen, Lambertsen coaching & leadership blev nyvalgt. Begge for en et-årig periode.

Ad 7.
Lystrup Portalen blev drøftet. Der er fortsat opbakning til projektet. Liv i Lystrup holder møde 18. februar, hvor bl.a. det videre arbejde med Portalen drøftes.

Der havde været tale om en Byfest, evt. i samme weekend i maj som spejderne har deres arrangement. Byfesten bliver ikke til noget i 2009. Det noteres, at vi ved evt. Byfest 2010 bør opnå enighed med spejderne (og andre foreninger og organisationer) om dato og form - ellers bør vi tage hensyn og holde Byfesten på et andet tidspunkt.

Efter generalforsamlingen var der oste/pølsebord og Jess fra Hagelquist vine fortalte om udvalgte vine som kunne prøvesmages og bestilles. Samtidig fik vi besøg af Marc Perera Christensen, Byrådsmedlem for Konservative Folkeparti, som fortalte lidt om idéer for udvikling af erhvervsliv og infrastruktur i Århus Kommune.

For referatet: Caspar Elkjær, Nordea